Hvem er Plexus?

Er du mellem 20 og 35 år gammel? Og vil du gerne lære nye mennesker at kende? Så er værestedet Plexus måske noget for dig. Det er nemlig et sted, du kan komme og møde andre, der har det på samme måde. Og hvor I kan lære hinanden at kende i trygge, hjemlige rammer. Eller hvor du bare kan hygge dig nogle timer i selskab med andre.

Vores Historie

Alle dem bag Plexus

Der er ingen professionelle ansat i Plexus, da Plexus er drevet af ulønnede frivillige fra Ventilen København.

De frivillige er almindelige unge mennesker i alderen 20 til 35 år med forskellige baggrunde. De har ikke nogen bestemte uddannelser, som gør dem særligt egnede til at være frivillige på værestedet. Fælles for dem er dog, at de har et overskud til at gøre en forskel for andre unge. Og lige som brugerne er de kun i Plexus, fordi de har lyst til at være der.

De frivillige sætter rammerne for Plexus ved at stå for økonomien og arrangere aktiviteter. Og de sørger i fællesskab med brugerne for, at der er en god stemning i Plexus, og at der bliver taget godt imod nye.

Udforsk Plexus lokaler